Spring til hovedindhold

Forslag

Grønlands Politi

Nyhed

24. marts 2025 17:38

Grønlands Politi får assistance fra danske politikredse

Som beskrevet i flere medier vil en amerikansk delegation besøge Nuuk og Sisimiut i denne uge. Derfor har Grønlands Politi anmodet om assistance fra danske politikredse til at håndtere besøgene.

En delegation af personer fra den amerikanske administration og vicepræsidentens hustru forventes at besøge både Nuuk og Sisimiut i denne uge.

 

For at håndtere opgaven og sikre, at både delegationen og borgerne kan færdes trygt, har Grønlands Politi anmodet om assistance fra danske politikredse til at håndtere opgaven.

 

Vicepolitiinspektør Gideon Quist udtaler: "Det er helt normal procedure at anmode andre kredse om assistance, når der er større begivenheder. Politiet foretager altid en konkret vurdering af, om en begivenhed eller besøg giver anledning til nogle ekstra politimæssige tiltag. Det er baggrunden for, at vi har bedt vores danske kollegaer om at hjælpe til med opgaven i denne uge."

 

Af operative hensyn deler politiet som udgangspunkt aldrig, hvor mange eller hvilke medarbejdere, som indsættes i en given indsats.

 

Den amerikanske delegation medbringer selv et større sikkerhedsopbud. I går landede to fly fra det amerikanske luftvåben, som bl.a. medbragte nogle særlige køretøjer. Det amerikanske sikkerhedsopbud er helt rutinemæssigt og sædvanligt i forbindelse med denne type besøg.

 

Grønlands Politi har ikke yderligere kommentarer til håndteringen af opgaven på nuværende tidspunkt.


 

4. juni 2025

Grønlands Politi

En voksen og et barn omkommet efter forlis i Sydgrønland

Mandag aften blev en jolle med en voksen og to børn ombord meldt savnet efter at være sejlet ud fra Narsaq mod Qassimiut i Sydgrønland. Jollen og de tre personer blev tirsdag eftermiddag fundet, hvor den voksne mand og hans 6-årige søn var omkommet. Den 9-årige pige blev fundet i live.

28. maj 2025

Grønlands Politi

Mand sigtet for hvidvask efter fund af et stort kontantbeløb

Tirsdag fandt toldmyndighederne et stort kontaktbeløb i bagagen tilhørende en 32-årig mand. Manden blev efterfølgende anholdt af Grønlands Politi og sigtet for dvask.

23. april 2025

Grønlands Politi

Vidner efterlyses til brugstyveri af brandvæsenets udrykningskøretøj

Brandvæsenet fik i dag brugsstjålet et udrykningskøretøj på havnen i Nuuk. Politiet efterlyser nu vidner til sagen.